Ferieseddel

Ordrup Skole

Anmodning om ekstraordinær frihed

Dette er blanket til anmodning om ekstraordinær frihed fra undervisning. Som forælder bedes du udfylde felterne og klikke send. Formularen sendes til skolens kontor hvorefter den behandles. Du kan vente svar via den anførte mailadresse indenfor 7 arbejdsdage.


Som følge af nye retninglinjer for elevfravær i folkeskolen, hvor der skal anlægges en meget restriktiv praksis ift. ektraordinær frihed, vil vi som udgangspunkt ikke imødekomme ønsker om ekstraordinær frihed til ferier udenfor skoleferierne eller lignende.

I skal derfor være opmærksomme på, at såfremt I vælger at holde fri med jeres barn uden der er givet tilsagn om ekstraordinær frihed, vil der blive tale om det, der formelt hedder ulovligt fravær. Kommer en elev over 10% ulovligt fravær i et kvartal vil I modtage en besked fra os for at rette opmærksomhed på det og få fraværet nedbragt. Er det ulovlige fravær over 15% i et kvartal, er vi forpligtet til at underette bopælskommunen med bekymring om højt fravær.


Sygefravær tæller naturligvis ikke med i denne optælling. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Kære forældre


Du/I har søgt om ekstraordinær frihed fra undervisningen. I vil få svar fra os snarest, men med mindre der er tale om ekstraordinære begivenheder af betydning for familien, vil svaret være, at der ikke kan gives ekstraordinær frihed. 


I kan selvfølgelig vælge at jeres barn holder fri alligevel. Det er jeres beslutning. I skal blot være opmærksomme på, at den type fravær formelt noteres som ulovligt fravær.


Når I vælger at tage jeres barn ud af undervisningen vil vi ikke undlade at bemærke, at det naturligvis er bedre af hensyn til jeres barns udbytte af skolegangen, og for dynamikken i klassefællesskabet, hvis jeres ferier kunne falde sammen med skolens ferier.


Endvidere må vi gøre opmærksom på, at I overtager undervisningspligten og har ansvaret for at holde jer orienteret om arbejdet i klassen i perioden.


Vi har en forventning om, at I orienterer kontaktlærerne om jeres barns fravær.

Lærerne er ikke forpligtet til at udarbejde arbejdsplaner over lektier for jeres barn i den periode.


Med venlig hilsen

Anne Bergstein og skolebestyrelsen


© Copyright 2015. All Rights Reserved.